Forretningsgrundlag
Nor-Add A/S er en dansk virksomhed etableret i 1988 som en del af Nor-Group koncernen. Firmaet udvikler naturlige tilsætningsstoffer og forblandinger til foder og drikkevand til grise, fjerkræ, drøvtyggere, heste og selskabsdyr på internationalt plan.
Fordelagtige alternativer til traditionelle foderadditiver
Fælles for Nor-Add A/S‘ produkter er, at de er sikre at anvende – både for dyrene, for miljøet og for landmændene. De naturlige additiver udgør et fordelagtigt alternativ til mange af de traditionelle vækstfremmere og tungmetaller, som indtil for nylig har været tilsat dyrenes foder og drikkevand med en række uønskede bivirkninger til følge, såsom udviklingen af antibiotika-resistente bakterier. De naturlige additiver fra Nor-Add A/S har derimod ingen uønskede bivirkninger og er yderst omkostningseffektive.